Om tibber

	Om Tibetansk Spaniel
	Tibetansk Spaniel er en lille harmonisk hund med en god og venlig psyke. Trods dens lille ydre har den en ganske stor personlighed, så den fylder meget i dagligdagen. Det er en meget nem hund at leve sammen med, hvis den får lov til at være sig selv. Ikke ment at den ikke er glad for mennesker, for det er den bestemt. Det gør nok at det ikke der den bedste vagthund. Med god vilje kan den også lære lydighed.
	Det er ikke på nogen måde en larmende hund, da vi flyttede ind i vores hus, hvor der før har været kennel, så naboerne noget skeptiske ud i starten, men det er gået helt over, nu de kender hundene. Det har tidligere været brugshunderacer, der har boet i nabolaget her, de har været meget støjende, så en ny kennel med små hunde lød ikke tillokkende, - de er altid så hysteriske, siger mange!! Noget sådant ville en ordentlig Tibber nemlig aldrig nedlade sig til, de er ikke opfostret hos de Tibetanske munke for ingenting, hundene har lært visdommen og værdigheden fra munkene. Det skulle man i alt fald tro, når man kender dem.
	En Tibber er også nem at holde, faktisk holder den sig selv pæn for det meste, det er meget lidt vi må hjælpe til med kam og børste. Kun i fældetiden er vi tjent med at bruge kam og børste ofte, da vi så slipper for hår overalt, hvor hunden kommer. De fleste Tibber bryder sig ikke om vandpytter og andre ”urenheder” omkring dem (Cunu er en af de få undtagelser herfra), ej heller regnvejr.
	Sundheden er normalt også helt i top på en Tibber, det er almindeligt, at de bliver meget gamle (15 år er slet ikke uhørt). Der findes selvfølgelig visse genetiske sygdomme på racen, men de seriøse opdrættere passer godt på dem, så der er meget sjældent problemer, hverken fysiske eller psykiske. Det kan selvfølgelig ske, at man bliver bekendt med mindre heldige gener, - og hvis de er til direkte gene for hunden eller ejeren er det en selvfølge, at hunden ikke bruges i avl. For ikke at indavle henter vi også ofte nyt blod fra udlandet.